Ringmærke Register

 

Ringmærke Register

Sådan indrapporterer du fundne ringmærker: Det sker jo ofte, at vi finder ringmærker, når vi er ude med metaldetektoren. Disse ringmærker er meget vigtige for forskningen i fugles levevis, levealder, levesteder, trækruter osv. Det er derfor vigtigt at indrapportere ringmærkerne, når de findes. Fundne ringmærker registreres af Zoologisk Museum. De har faktisk en uovertruffen service: Man kan således indberette pr brev, telefon, mail eller via deres elektroniske indrapporteringssystem. Zoologisk Museum vil gerne have så mange informationer om fundet som muligt. Jeg anbefaler derfor, at du bruger dette link, til at orientere dig, inden du begynder selve indrapporteringen.

 

Hvis du husker at medsende din postadresse, så modtager du senere information omkring den ring du har fundet. Det vil sige, hvilken fugl der er tale om og hvor den er mærket. Er der tale om en dansk mærkning, kommer svaret i løbet af nogle dage. Er der derimod tale om et udenlandsk mærke, så kan der godt gå noget længere tid. Men de vender altid tilbage.