How To Find a Lodsejer
Dette er nok det kort, man som detektorfører kommer til at bruge mest. Men inden jeg fortaber mig i detaljerne, skal der først lyde en stor tak til Allan Faurskov for den glimrende formulering: How To Find a Lodsejer. Og hvorfor er den så så glimrende, spørger du nok? Det er den, fordi den kortservice vi skal have fat i hedder Danmarks Miljøportal, er lavet af Geodatastyrelsen og har følgende ikke helt mundrette web adresse: arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/. Det kan man ikke forlange, at nogen kan huske. Derfor har jeg også utallige gange måttet ty til at søge på: How To Find a Lodsejer, for at finde den. Har du iøvrigt ikke stiftet bekendtskab med Allan Fauerskovs hjemmeside endnu, så gør det. Den er god.
Opstart af Danmarks Miljøportal
Brug dette link til: Danmarks Miljøportal for at starte kortservicen. Når den er startet op, er der i øverste højre side et værktøjsikon:
Klik på ikonet, så værktøjslinien kommer frem - nu er du klar.
Find så den lodsejer
Jeg vil gøre det kort, den detaljerede gennemgang kan du se på Allans side.
Tryk på Andre Værktøjer og herefter på Vis Kortlag ude til venstre. Scroll ned, og marker Matrikulære Grænser. nu kan du se de forskellige matrikler, når du zoomer ind. Find nu den mark du er interesseret i.
Tryk på Søge og finde, tryk herefter på Information via punkt hvorefter du med musen trykker på den mark du er interesseret i. Ude til venstre kommer der nu noget information frem om matriklen du har søgt på. Tryk på den, som starter med matrikelnummeret. I dialogboksen der popper op vælger du links, og herefter Se BBR - oplysninger på OIS.dk. Klik på den øverste linie i BBR, og du får adressen.
Alle de andre marker landmanden har
Tilbage til kortet, og tryk på Ejendom. Når dialogboksen kommer frem, så indtast adressen du lige har fundet. Herefter kommer en ny dialogboks frem. Her skal du vælge Vis Ejendom tryk på søg, og alle landmandens marker bliver markeret med gult. Eller, dvs alle de marker han har registreret på den pågældende adresse. Det sker nemlig ofte, at landmanden også ejer en anden ejendom, foruden han kan have forpagtet nogle marker.
Når man kommer ud og snakker med landmanden, kan det være svært at følge med, når han snakker om de forskellige marker. Jeg plejer derfor at udskrive et kort der viser hans marker. Når man så snakker med ham, kan man hurtigt kradse oplysninger ned om de forskellige ting han fortæller. Landbrugene er jo ofte gået i arv, så landmændene er tit meget vidende om områdets historie, og i særdeleshed deres egne marker. Min 2. fibel fandt jeg ud fra følgende oplysning:
"I 60'erne pløjede vi den gamle kirkevej over. Den gik fra hjørnet nede i marken der med hvede, og endte ovre i skellet. Vadestenene ligger der stadig, selvom krattet er ved at vokse over dem.
Øhhh - hvede - hvede - hvede. Nu er jeg ikke superskarp til alle afgrøderne, men jeg kunne vel se 15 marker i den retning vi kiggede, og den nærmeste var det ikke, for den var der ærter i. Resten var bare grønne af spirer - det var jo ikke engang forår endnu. Her kom kortet mig så til gavn, og da vejen var udpeget, så var der forresten også lige ..., og iøvrigt så fandt min far engang en x ovre på den mark her. En time senere fiskede jeg så fiblen op, lige i hjørnet hvor kirkevejen gik ind på marken.
Se spor på markerne
Hvis du under Andre Værktøjer og herefter Vis Kortlag ude til venstre, markerer nogle af de forskellige ortofotos, så kan du begynde at kigge efter oldtidsspor i markerne. Det er en diciplin i sig selv. Der er mange forskellige ting at kigge efter, men som eksempel, så vil en stolpe der er gravet ned give fugt og næring til planterne ovenover. Det betyder, at de vil ses som en mørk plet iforhold til den omgivende vegetation. Det fungerer klart bedst på sandede jorde, og det skal være billeder taget om foråret, hvor det samtidig er meget tørt. Ortofotoet fra 2006 er generelt det bedste, men 2010 er også godt.